Udstilling



Dato: 2/9-2007


Hvor: Bogense


Kat nr.: 340



























 
 

Vi har besluttet at prøve at tage på udstilling med Timmy, da vi har fået at vide, at han vil være en god udstillingskat, da han har de rigtige aftegninger, så det bliver jo spændende at se, hvad de siger til ham.










Nu har vi så prøvet at være på udstilling med Timmy. Det var en helt speciel oplevelse og vi lærte en masse ting. Når man skal på en udstilling er der mange ting, man skal huske at have med. Der skal mad, vand, madskåle, kattestoiliet + sand, stamtavle, sundhedsbog, pelspleje, pynte ting til buret og en masse andet.


Vi tog afsted søndag kl. 7 og var i Bogense kl. 8, hvor vi mødtes med Timmy’s opdrætter. Da vi ankom til udstillingen skulle vi tjekkes og godkendes af en dyrlæge. Kattene tjekkes for smitsomme sygdomme, hvis dette forefindes bliver man afvist og får ikke lov til at udstille. Derefter fandt vi vores bur, som skulle indrettes til Timmy. Timmy var i starten ikke helt tilfreds med at skulle være i buret. Vi købte nyt legetøj og en hule til ham. så skulle der leges og han glemte helt at det var træls at være i buret.










Vi kunne se, at der ville gå et stykke tid inden vi skulle op til dommeren, så vi gik rundt og så på katte tilbehør. Vi fik købt lidt til kattene :-). Vi var også rundt og kigge lidt på alle de andre racer, hold da op der var mange. Men der var desværre ikke mange Tyrkisk Van.

Så blev det vores tur til at skulle op til dommeren. Man bliver bedt om at gøre sig klar og gå op og vente. Bag dommeren er der bure til kattene, mens man venter.










Timmy klarede det rigtig godt, hvis man tænker på det var hans første gang. Han var lidt forvirret, men også meget nysgerrig. Dommeren kiggede på ham, og det var helt ok for ham.Dommeren sagde; han havde en muskeløs krop, fint hoved, topklasse pels , en fin kat - dommeren har skrevet: “Sweet baby boy”. Han var nummer et i hans klasse (Tyrkisk Van killing, blå-han) men det vinder man ikke noget ved. Da man her i Danmark opdeler kattene i grupper. Timmy er i semilanghårsgruppen og det var næsten kun Maine Coons der vandt. Jeg synes, det er en dum måde de dømmer kattene på, da Tyrkisk Van ingen chancer har, fordi der er så lidt af dem i Danmark. De burde dømme efter kattenes race. Vi har da fået et certificate på ham.

Det var en hyggelig dag for os alle tre, vi var også meget trætte da vi kom hjem til Kolding kl. 18. Mulle var glad for at se os igen, efter en lang dag helt selv, somm  hun sikkert har nydt. Vi ved ikke, om det er noget vi gør igen, men man ved aldrig.

Timmy